Fedtfrysning – fedtsugning uden kirurgisk indblanding | Royal Beauty

Fedtfrysning

– Hvem siger, det skal være svært at tabe fedtet?

Fedtfrysning er et relativt nyt koncept, som er en billigere og ikke-kirurgisk alternativ til fedtsugning. Fedtfrysning er nu endnu en metode, som hjælper dig med at skulptere kroppen efter dine ønsker og behov. Det skal dog siges, at det på INGEN måde er en erstatning til en sund kost og livstil. Det er hellere ikke livsændrende og ekstremt, som fedtsugning. MEN det er en fantastisk behandling til dem, som synes de har brug for lidt ”hjælp” til at mindske fedtet i de områder, som man føler er umuligt at tabe sig i.

 

 

Hvad er fedtfrysning?

Fedtfrysning (også kendt som: Cryolipolysis) er en ikke-kirurgisk behandling, hvor man, som navnet indikerer, går ind og udsætter kropsområder for kolde temperaturer, som aktivt går ind og dræber nogen af fedtcellerne. Du tænker nok: ”Hvis temperaturen kan dræbe mine fedtceller, kan det ikke også skade andre ting?”. Og svaret er nej, der skal ikke meget til før fedtcellerne dør pga. kulde, hvilket ikke gælder for andre type af celler eller hudområder. Og Grunden til det er, at fedtceller, under kolde temperaturer, går i apoptose, hvilket er det naturlige fænomen, hvor celler ”dræber” sig selv, og din krop overtager resten ved at afskaffe ”affaldet”. Apoptose sker hele tiden i din krop når celler dør, hvilket er grunden til at fedtfrysning ikke er kirurgisk, da du i princippet ”bare” sætter naturlige processer i gang.

Hvorfor skal jeg få en fedtfrysning?

Det varierer fra person til person, hvor det er fedtet ”sætter” sig på kroppen. Nogen mennesker er heldige, og fedtet sætter sig lige der, hvor de vil have det. Men rigtig mange har svært ved at få lige den krop de vil have, og det er SELVOM de har styr på træningen og kosten. Det er sådan, at når man prøver at tabe sig, så har man ikke kontrol over, hvilke kropsområder der mister fedtet. Det er her en fedtfrysningsbehandling kan hjælpe dig i mål, da behandlingen går ind og dræber op til 25 procent af fedtcellerne i det behandlede område. Dette er grunden til, at fedtfrysning er blevet en meget populær behandlingsform, da selv god kost og træning ikke går ind og dræber fedtceller.

Hvornår kan jeg se resultater?

Tiden det tager, før du kan se resultaterne af fedtfrysning er afhængig af mange faktorer, men fedtfrysning behandler fedtlag, der er dybt under huden. Og det tager derfor tid, før kroppen har afskaffet alle de døde fedtceller. Men generelt, så erfarer vi, at du allerede efter 4 uger kan se resultater, hvor den endelige resultat ses efter 12 uger.

Hvordan forgår behandlingen?

Først og fremmest, vil vores erfarne personale starte med at tage en dyb snak med dig og dine behov for at få en forståelse for, hvad målet med behandlingen skal være. Ydermere vil de kigge på din krop, og de steder du skal behandles, for at vælge det rette udstyr til netop det kropsområde. Når vores udstyr er placeret på området og klar til behandling, vil maskinen begynde med at suge fedtvævet ind i det køllige apparat, hvilket er der, hvor fedtcellerne bliver dræbt. Disse døde celler vil derefter naturligt blive afskaffet via lymfesystemet. Du skal ikke være bange for, at processen kommer til at gøre ondt, da det er en relativ skånsom og blid behandlingstype, hvilket er grunden til du får mulighed for at slappe af eller læse en bog, da behandlingen tager cirka 60 minutter for hver kropsområde

Det skal dog siges, at du efter behandlingen kan føle dig øm og i visse tilfælde få blå mærker, der hvor du er blevet behandlet, men i modsætning til andre behandlingstyper, så kan du straks fortsætte med dine daglige aktiviteter efter behandlingen.

 Har du flere spørgsmål eller er du i tvivl over om fedtfrysning er relevant for dig, så book tid til en gratis forundersøgelse, hvor vores sygeplejerske vil lytte til dig og svare alle dine spørgsmål.